Vildtbanegård og Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946

Billed _fra _oven

Selskabet er stiftet som et aktieselskab 29. januar 1946 med navnet Toftekær Villaby. På den stiftende generalforsamling var sagfører, cand. jur. Arne Kjærgaard-Petersen dirigent. En af stifterne var hans daværende principal og senere kompagnon, overretssagfører Octavius Fode. Aktiekapitalen var kr. 15.000. Det er en af de få ting, der ikke er ændret i de forløbne mange år, selvom selskabet senere blev et såkaldt garantiselskab, der fortsat har dette formidable beløb som kapital.

Den 4. marts 1946 købte selskabet en grund i Virum (nord for København) for kr. 116.662,80. På grunden ville man opføre 4 dobbelthuse. Denne plan blev (heldigvis) ikke til noget, og i juni 1947 forelå en ny byggeplan om opførelse af 76 lejligheder i 19 opgange. Først da begyndte man at tale om socialt boligbyggeri. Den 15. november 1947 ændrede selskabet navn til Virum sociale Boligselskab, og som bestyrelsesmedlemmer valgtes lagerarbejder Christian Sofus Olsen, isenkræmmer Nicolaisen og købmand Gjerding. De to sidstnævnte har jeg mødt ved adskillige generalforsamlinger, og købmand Gjerding var formand til sin død i 1978.

I december 1949 var indflytning påbegyndt, og der var efter diverse sværdslag installeret centralvarme i ejendommen. Bestyrelsen fastslog, at lejligheder kun måtte udlejes med et indskud på kr. 1.500,- og en leje på kr. 1.800,- årligt.

Den 23. april 1951 godkendtes byggeregnskabet med en udgift på kr. 2.136.721,17 for opførelse af 76 lejligheder. Til sammenligning udgjorde den godkendte anskaffelsessum for 78 taglejligheder i Vildtbanegård 3 kr. 57.478.945,- i 1990, altså næsten 27 gange så meget.

Allerede i 1950 havde man planer om yderligere byggeri både i Virum, Ballerup og Tårnby. Disse som så mange senere planer, blev dog ikke ført ud i livet.

I de efterfølgende 1½ år beskriver den håndskrevne protokol mange uoverensstemmelser i Boligselskabet, og det førte bl.a. til, at landsretssagfører Arne Kjærgaard-Petersen i november 1952 overtog tredjedel af aktierne i Boligselskabet.

I juni 1954 indtrådte Ivar Nørgaard i bestyrelsen, hvor han var indtil april 1956, og fra august 1954 påtænktes et byggeri ved Hareskoven, som dog ikke blev til noget.

I april 1957 indtrådte Lyngby- Tårbæk kommunes magtfulde borgmester gennem en lang årrække, Poul Fenneberg, i bestyrelsen. På hans første bestyrelsesmøde gik han kraftigt imod, at selskabet ændrede navn til Boligselskabet af 29. januar 1946 med det formål at opføre bebyggelser i andre kommuner. På et møde året efter gik han dog med til ovennævnte, dog kun hvis afdelingen i Virum blev overført til et andet af Lyngby- Tårbæk kommune anvist boligselskab. Her har vi nok årsagen til, at boligselskabet i 1964 valgte at opgive en for øvrigt pæn og god bebyggelse ved Virum Torv. Tvisten fortsatte, og på generalforsamlingen i maj 1958 gik overretssagfører Fode og landsretssagfører Kjærgaard-Petersen mod Lyngby- Tårbæk kommene, som havde en tredjedel af aktiekapitalen, og det blev besluttet, at selskabet også skulle søge at opføre byggeri i andre kommuner.

Problemstillingen førte bl.a. til, at Boligministeriet ikke gav boligselskabet tilladelse til et byggeri i Hvidovre. Herefter førte selskabet en meget stille tilværelse indtil 1962, hvor det blev besluttet at erhverve en grund i Helsingør.

Overretssagfører Fode var afgået ved døden den 19. maj 1964, og den 16. juni 1964 overtog landsretssagfører Arne Kjærgaard-Petersen forretningsførerhvervet. Samtidig ændrede selskabet navn til Det sociale Boligselskab af 29. januar 1946 A/S. Pr. 1. januar 1965 overgik afdelingen i Virum til et Lyngby- Tårbæk boligselskab - Boligselskabet Carlshøj.

Byggeriet i Helsingør blev ikke til noget, nok fordi den daværende viceborgmester var direktør for det lokale boligselskab.

I 1966 købte Boligselskabet den grund i Høje Tåstrup, hvor Teknologisk Institut ligger i dag, men måtte sælge den (med fortjeneste) på grund af en ændring i dispositionsplanen.

Så kom Vildtbanegård ind i billedet, og den 20. maj 1969 blev købet af Lille Vejlegård godkendt på selskabets generalforsamling. Pr. samme dato indvalgtes i bestyrelsen selskabets senere formand, Henrik Tøstesen Berg og Kai Laursen, som efterfølgende blev borgmester og senere i en periode driftsleder i Boligselskabet.

På Boligselskabets 25 årsdag, den 29. januar 1971, kunne det konstateres, at opførelsen af Vildtbanegård 1 var påbegyndt den 3. august 1970, og man var gået i forhandling om køb af nabogrunden.

Nu sker der noget !

De første lejligheder i Vildtbanegård 1 stod klar til indflytning 1. september 1971. Dengang så Ishøj ganske anderledes ud. Vildtbane(bonde)gård eksisterede stadig. Bycentret kom først til senere, og først i 1976 kom S-toget til Ishøj. Skulle man med offentlige transportmidler til København skulle man gå ned til Køgevej og tage bussen ind til Valby Station.

Allerede inden Vildtbanegård 1 var færdig, havde man købt grundene til Vildtbanegård 2 og 3, selvom der var nogle udlejningsvanskeligheder.

I 1973 påbegyndtes byggeriet af Vildtbanegård 2, og indflytning startede i efteråret 1974.


Afdeling _1_og _2_1975

Afdeling 1 og 2 Anno 1975.

Herefter fulgte et par vanskelige år med meget stor ledighed og deraf følgende lejetab. Faktisk var selskabet ved at gå konkurs, og kreditforeningen havde i en lang periode en anmodning liggende i Tåstrup ret om at tage afdelingerne i brugelig pant og formodentlig omdanne dem til ejerlejligheder. Først den 27. maj 1977 fandtes en løsning, hvor Vildtbanegård 2 fik et såkaldt trojkalån på 12 mill. kr. Undervejs havde man været nødt til at sælge en tredjedel af Vildtbanegård 3´s grund til kommunen. Det er den grund hvor Handelsskolen i dag ligger.

I oktober 1977 påbegyndtes bygning af første halvdel af Vildtbanegård 3, som stod færdig i foråret 1979, og i efteråret 1978 blev den anden halvdel af Vildtbanegård påbegyndt. Den stod færdig i foråret 1980.

Den 28. november 1982 døde forretningsfører landsretssagfører Arne Kjærgaard-Petersen, og på bestyrelsesmøde den 14. december 1982 blev jeg valgt til forretningsfører.

Vildtbanegård 1 og 2 havde fortsat økonomiske problemer ikke mindst pga. tidligere tiders tab. Disse problemer blev i væsentlig grad løst ved omprioriteringen i 1986, og i forbindelse hermed fik Vildtbanegård 1 sin facaderenovering, og den blå varmecentral blev indrettet til selskabslokalet "Den blå Lagune" samt til ejendomskontor. Herudover blev der over en årrække udført en del miljøarbejder i de to gamle afdelinger.

I foråret 1988 gik byggeriet af Vildtbanegård 3´s tagetager og Beboerlokaler "Trekanten" i gang, og byggeriet stod færdigt et år efter.

Herefter fulgte slag i slag opførelsen af tagetagerne i Vildtbanegård 2 samt beboerhuset "Svanereden". Alle glædede sig over tagetagerne, som dels løste problemerne med de flade tage, dels gav en særlig arkitektonisk kvalitet til afdelingerne. Således blev tagetagerne betegnet som "Vildtbanegårds lyksaligheder" og arkitekten, Christian Skjoldborg fik Københavns Amts kulturpris for byggeriet.

Endelig fik Vildtbanegård 1 sine smukke tagetager i 1991-92, og alle afdelingerne fremstår som en smuk helhed.

Efter en vis ledighed i tagetagerne, især i Vildtbanegård 2, er alt i dag fuldt udlejet, og alle 3 afdelinger har netop afsluttet en omprioriteringsfase, der gavnede økonomien, ikke mindst i Vildtbanegård 3, samt har muliggjort nye miljøarbejder i alle tre afdelinger. De grønne områder vil fremstå totalt nyrenoverede medio 1999.

Historien fortsættes i 2007 hvor en omfattende renovering af facaderne i afdeling 1 og 2 påbegyndes.



Peter Kjærgaard-Petersen
Forretningsfører